Maul, John

 

John Maul
 
 
 
 
John Maul er speciallærer, talepædagog og ph.d. med en afhandling om en kvalitativt fortolkende synsvinkel på ordblindhed og dysleksi; funderet på en arbejdsmæssig odyssé gennem cerebral parese, afasi, dysfasi og dysleksi med konsekvenser for forståelsen af bevægelsens, rytmens og kroppens betydning for specialpædagogikkens: hvorfor, hvordan og hvorhen.
 
Medlem af Forum for eksistentiel fænomenologi, medredaktør på livsverden.dk og redaktør af emnesiden Specialpædagogik.
 
Email:
Link til denne side: www.livsverden.dk/maul

 

Publikationsliste 

Du finder den samlede bibliografi og samling af artikler oplistet under Maul, John (samlet bibliografi).

Publikationslisten herunder er af hensyn til et fænomenologisk tekstudvalg opdelt i to, nemlig:

 

A) Specialpædagogik i et eksistentiel-fænomenologisk perspektiv

Feilberg, Casper og John Maul (2021). Phenomenology of Rhythm: The Role of Rhythm in Written Language, In Qualitative Studies, Vol. 6, No. 2, pp. 5 - 29. read the article here: https://tidsskrift.dk/qual/issue/view/9256

Feilberg, Casper og John Maul (red.) (2019). Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag. Bibliotek.dk
 
Feilberg, Casper og John Maul (2019). Iagttagelsens fænomenologi - sammenfatning og overvejelser, s. 291 - 308 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentielt-fænomenologisk grundlag. Aalborg Universitetsforlag.
 
Maul, John og Casper Feilberg (2019). Det fortolkende blik - psykomotoriske vanskeligheder, diagnoser og pædagogisk-psykologisk rådgivning s. 191 - 214 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.
 
Maul, John og Casper Feilberg (2019). Den lidenskabelige iagttager - iagttagelser af børn og voksne med udviklingshæmning, side 139 - 160 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.
 
Maul, John (2019). Den strukturerede iagttager - iagttagelser af specifikke skriftsproglige vanskeligheder, side 161 - 190 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.
 
Maul, John (2016): Rejsende i kognition, pædagogik og fænomenologi - en odyssé gennem cerebral parese, afasi, dysfasi og dysleksi med konsekvenser for forståelsen af bevægelsens, rytmens og kroppens betydning for pædagogikkens hvordan, hvorfor og hvorhen. I Kognition & Pædagogik, nr. 101, august 2016, 26. årgang, side 20 - 25. Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf) eller bestil digital kopi Bibliotek.dk
 
Maul, John (2014 unpub.): Et forsøg på at eksemplificere og fortolke kvalitative iagttagelser med udgangspunkt i specialpædagogiske problemstillinger. Publiceret på www.livsverden.dk/maul aug. 2014.
 
I denne tekst udtrykkes et langt arbejdslivs erfaringer om årsager, følgevirkninger og afhjælpning af ordblindhed.
I: Specialpædagogik - Teori og praksis, redigeret af V. Boelt, M. Jørgensen og T.N. Nørregaard Rasmussen,
side 127 - 142, Århus, KvaN, 2011. Bibliotek.dk
 
Maul, John (2008): Specialpædagogikken i skismaet mellem det generelle og det specifikke - og hvorfor personlighed og personligt mod er ligeså vigtige faktorer som teori og metode i specialpædagogikken. I Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 2, side 102 – 111. 
 
Maul, John (2006): Om mening og sammenhæng i spillet mellem krop, hjerne og verden– et tvetydigt perspektiv på vores forankring i kroppen,  ophængning i sproget og væren i verden. I Døvblinde-Nyt, nr. 2, side 12 – 17.
 
Maul, John (2005): Mod og fornuft i specialpædagogikken - med udgangspunkt i elever med skriftsproglige svagheder og deres skæbne i skole og samfund tages der i denne tekst kritisk stilling til den aktuelle uddannelsesdebat med antydninger om hvordan man som lærer eller pædagog skulle leve sit specialpædagogiske arbejdsliv for at kunne agere advokat og tolk for de ordblide og deres lavmælte sprogbrug. I tidsskriftet SPECIALPÆDAGOGIK nr. 3, side 2 – 12.
 
Maul, John (2003): Om det gådefulde samspil mellem krop, sansning og hjerne - et neuropsykologisk- og fænomenologisk perspektiv på eksempler om taktil- og visuel perception samt fantomsmerter og neglect fører frem til kroppens betydning for forståelse og handlen i døvblindeverdenen. I Døvblinde-Nyt fra Dansk Videnscenter for Døvblindfødte, nr. 3, side 9 –13.
 
Maul, John (2003): Som du ser nogen behandler du dem - et filosofisk-pædagogisk perspektiv på specialpædagogik, i Rapport fra Faglig Landskonference side 5 – 11 den 10. og 11. oktober 2002 udgivet af Videnscenter for Døvblinde.
 
Maul, John (2003): Fremmedhånden. Kognition & Pædagogik, nummer 48, side 57 – 58, Kbhvn: Dansk Psykologisk Forlag.
 
Maul, John (2000): Læsespillet - spillet om læsningen - med udgangspunkt i sproget forstået som et spil, hvis regler vi aldrig kan komme helt til bunds i, er det meningen at fokusere på forskelle og ligheder mellem sprog, tale, skrift og læsning for at kunne opponere imod den moderne læsevidenskabs magtfulde ambition om at opnå tilbundsgående indsigt i læseproces og læsetilegnelse, samtidig med at den forsøger at tage monopol på: hvad der må spørges om og hvordan der må svares. I Kognition og Pædagogik, nr. 35, side 13 - 28.
 
Maul, John (2000): Om også at anvende sin sunde fornuft i specialpædagogikken - med udgangspunkt i ‘De måske egnede’ af Peter Høeg og eksempler fra egen specialpædagogisk praksis er det meningen at belyse betingelserne for en sansende og fortællende specialpædagogik. Og med en sansende specialpædagogik mener jeg i denne sammenhæng ikke at tage eleverne med i skoven, men hvordan vi ser på og vurderer børn i specialundervisningen; og med en fortællende specialpædagogik tænker jeg ikke på at fortælle historier eller læse eventyr op for dem, men på hvordan vi beskriver disse elevers evner, viden og færdigheder. Disse forhold vil blive belyst i spændingsfeltet mellem den upersonlige og magtfulde videnskabelige forklaring og så den personlige og mere jordnære hverdagsforståelse. Og selv om det - af dem som vil føle sig ramt - vil kunne læses som fjendtligt over for videnskaben, da er det kun ment sådan over for videnskabeligt hovmod - over for videnskaben som sådan er det blot ment kritisk. I Specialpædagogik i en brydningstid, red. Jesper Holst m.fl., Århus: Systime. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
 
Maul, John (1997) Når fokus på læsevanskeligheder resulterer i videnskabeligt kikkertsyn -det er en udbredt forestilling i 1990’erne, at læsevanskeligheder kan forklares ud fra sprogets mindsteelementer i form af fonemer, og at træning af sproglyd allerede i børnehaveklassen kan afhjælpe vanskelighederne. Dette synes at være essensen i det sprogvidenskabelige læseparadigme. Set ud fra en fænomenologisk synsvinkel kan der imidlertid argumenteres for: at elementerne i sig selv er meningsløse, at eleven risikerer at blive reduceret til en genstand og at nogle elever falder helt uden for paradigmets synskreds. I DLH’s Forskningsberetning: “Læsning og læsevanskeligheder”, side 77-89.
 
Maul, John (1997): Specialpædagogikkens krop - verden er ikke en selvstændigt eksisterende objektiv virkelighed. Krop og verden er slynget ind i hinanden. Da kroppen rummer forforståelsen, tonen og intuitionen er vi aldrig forudsætningsløse til stede. Det forudsætningsløse blik som bestræbelse vil derfor være blindt eller dødt. Vi har altid som menneske, speciallærer, psykolog eller forsker en meningshorisont som er skabt gennem et konkret historisk liv. Det vil være baggrunden for den forforstående undersøgers levende øje i en intentionel krop. I Kognition & Pædagogik, nr. 24, side 15-23
 
Maul, John (1995): Studier i mulige sammenhænge mellem læsevanskeligheder og rytmisering - en analyse af et ‘rytmisk-sekventielt’ tema i dysleksi. Udgangspunktet for denne fremstilling er 100 dysleksiundersøgelser af normaltbegavede skoleelever. Disse undersøgelser har i første omgang haft et praktisk sigte rettet mod beskrivelse, konklusion og undervisningsforslag for den enkelte elev. Undervejs i dette arbejde er et tema dukket frem, et ‘rytmisk-sekventielt’ tema med relationer til elevernes læsevanskeligheder. I fremstillingens første halvdel skal kapitlerne om: Læsning, sprog, rytme, timing og artikulationssløjfen tjene til at opbygge en forforståelse for fremstillingens anden empiriske del. Ved en kvantitativ beskrivelse af casematerialet fremgår at 61% af eleverne henregnes til gruppen med det ‘rytmisk-sekventielle’ tema, mens de øvrige 39% udgør andre mulige kategoriseringer, som i denne fremstilling kun antydningsvist beskrives. Ved hjælp af casemetoden og en kvalitativ beskrivelse fremstår et sammenhængende tema af vanskeligheder. Elevens baggrund, opvækst, skolesituation og personlighed danner en klangbund for hvordan temaet afspilles. Og dog er det genkendeligt fra den ene elev til den anden. Men der kan være tydelige forskelle i den grad hvormed de enkelte elementer indgår, ligesom der kan være forskel på antallet af elementer som indgår i temaet hos den enkelte elev. DLH Aalborg: ph.d. afhandling, 1995, udgivet i 1996 på Danmarks Lærerhøjskole.
 
B) Fra et neuropsykologisk udgangspunkt frem mod fænomenologiske fortolkninger i frit tilgængelige tekster.