Niels Egebak (1930-2009), mag.art., lektor.
Niels Egebak var mag. art. i almindelig og sammenlignende litteraturhistorie. Han foretog studier inden for lingvistik, semiotik og filosofi ved l’Ecole Pratique des Hautes Etudes i Paris. Det efterfulgtes af ansættelse som bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek, ligesom han har været redaktør af tidsskriftet Exil og litteraturkritiker ved flere danske dagblade samt Danmarks Radios korrespondent i Paris. Siden Magisterkonferencen var han især optaget af moderne fransk litteratur og fænomenologisk filosofi ved især Husserl, Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty og Derrida. I en forlagsomtale af værket Indskrifter fra 1967 skriver han følgende om sig selv: ”Siden jeg for første gang i foråret 1961 på Collège de France hørte en forelæsning af filosoffen Maurice Merleau-Ponty – en af de første han nåede at holde før sin pludselige død – har det været mig om at gøre at komme til klarhed over mit personlige forhold til den fænomenologiske eksistentialisme, som Sartre over for den brede offentlighed er den mest fremtrædende repræsentant for, men som i Merleau-Pontys udformning har været mest trofast over for inspirationen og intentionen hos den moderne fænomenologis ophavsmand, den tyske matematiker og erkendelsesfilosof Edmund Husserl”. Og senere i samme forlagstekst skriver Egebak: ”Det har medført et opgør med Sartres eksistentialisme, som under denne synsvinkel afslører sig som utilstrækkelig på grund af Sartres filosofiske hastværk, manglende konsekvens og vulgærmarxistiske utilitarisme. Jeg vil gerne understrege at der i dette opgør ikke ligger nogen nedvurdering af Sartres indsats som moralist, men kun et forsøg på at placere ham som erkendelsesfilosof og gøre det på hans egne præmisser, dvs. ud fra hans egen tekst. Det har endvidere medført en – helt personlig – stillingtagen til Merleau-Pontys tænkning og en bestræbelse på at måle bærekraften af denne tænkning over for det opbrud, der nu med den moderne lingvistik, antropologi, psykologi og skrivekunst er i gang i Frankrig”.
Denne online publicering af Niels Egebaks tekster sker med tilladelse fra enkefrue Christel Egebak.
Publikationslisten omfatter Niels Egebaks arbejder i bogform, bidrag til tidsskrifter og samleværker, men ikke avisartikler, anmeldelser og læserbreve.
Egebak, N. (1996). Prærogativer : Kritiske essays 1966 - 1996, red.: Lis Wedell Pape, Århus: Århus Universitetsforlag. Bibliotek.dk SE Henrik Stampe Lunds anmeldelse NEDENFOR.
Egebak, N. (1994). Poesi og kropslighed : nogle refleksioner over Søren Ulrik Thomsens 'Mit lys brænder'.I: Kritik, Årg. 27, nr. 110. Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak, N. (1993). Hvad er kritik - og hvad er kritikkens funktion?. I: Bogens verden, Årg. 75, nr 2. Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak, N. (1992). Mellem Heiberg og Brandes : P.L. Møllers plads i dansk kritisk historie. Århus: Modtryk. Bibliotek.dk
Egebak, N. (1991). Om en evighedsstudents meriter. Århus: Modtryk. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1991). Sartre: fra vugge til grav. I: Bogens verden, Årg. 73., nr 2. Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1989). To whom it may concern. Kultur & Klasse, nr. 65-66, 1989, s. 41-47. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1989). Pastichen som kunstnerisk princip. I anledning af Henrik Bjelkes seneste novellesamling ['Nattens Budapest og andre topografier']. Bogens Verden, LXXI, s. 293-94. Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1988). Fragmenter af en (slags) selvbiografi. Bogens Verden, LXX, s. 322-23. (Anmeldelse af Roland Barthes' Af mig selv.)
Egebak. N. (1988). Den postmoderne udfordring, forargelsen og utopien. Bogens Verden, LXX, s. 72-74. (Anmeldelse af Ole Thyssens: Påfuglens øjne. Efter postmodernismen og Johan Fjord Jensens: Det tredje. Den postmoderne udfordring.) Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1988). Per Højholt og det sublime. I: Bo Hakon Jørgensen, m.fl. (red.), Rocky Mountains.Festskrift til Per Højholts 60 års dag 22.7.1988. Schønberg, København. S. 155-60.
Egebak. N. (1988). Galskabens metoder. Redaktion Arena/Gyldendal, København. 105 s. (Indhold: Indledning: Galskabens metoder og filosofien(s), s. 7-11 [cf. nr. 144]; Poesi og galskabstekster s. 15-31; Rationalitetens patologi - og kunstens visdom, s. 32-40 [ nr. 127]; Den falliske skrift ogId-skriften, s. 41-46 [ nr. 129] ; Gensyn med Højholts metode, s. 47-56 [ nr. 134]; Selvbiografien fantasmatik, s. 59-80 [ nr. 128]; Portræt af en moderne libertiner, s. 81-93 [om Philippe Sollers' Femmes Information 30.10.1983] ; 'Ingen magt, en smule viden, en smule forstandighed og mest mulig saft og duft'. Roland Barthes in memoriam, s. 94-105.) (Anm.: Harly Sonne, Bogens Verden, LXXI, 1989, s.12-13; svar af NE, smst., s. 200.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1987). Mesalliance. Aarhus H [udg. af Studenterrådet ved Aarhus Universitet], nr. 50, s. 14-15. (et diskussionsoplæg ved Peter Bøgh Andersens seminar om humaniora og datalogi, nov. 1981.)
Egebak. N. (1987). Galskabens metoder og filosofien(s). Bogens Verden, LXIX, s. 31-33. (Anmeldelse afVincent Decombes' Moderne fransk filosofi 1933-1978 og Jean-Paul Sartres Etik.) (Cf. nr. 146.)
Egebak. N. (1987). Skriftens simulacrum. Træk af Jacques Derridas metode. Et essay. Kimære, Viby J. 117 s. (Cf. nr. 112 og 140.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1986). Fra eksistentialisme til postmodernisme. Bogens Verden, LXVIII, s. 269-71. (Anmeldelse af Michel Olsens Nye tendenser i fransk tænkning; cf. MO, Replik til Niels Egebak, smst., s. 323-24.) Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1986). Hvad er postmodernisme? Bogens Verden, LXVIII, 1986, s. 266-68. (Anmeldelse af Morten Kyndrups Det postmoderne - om betydningens forandring i kunst, litteratur, samfund.) Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1986). En oversættelse af en oversættelse af en oversættelse. Signalement af et essay om Paul Celan. Den blå Port, nr. 5, s. 34-40. (Om Jacques Derridas Schibboleth pour Paul Celan.) (Nr. 143, s. 101-11.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1986). Exils storhed og fald. Et nostalgisk portræt af en tidsskriftsskæbne. Kritik, nr. 75-76, s. 105-11. (Cf. nr. 81.) Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1985).
Digtning og psykoanalyse. Litteratur Æstetik Sprog, 111:2, s. 62-81. (Opposition ved Jørn Vosmars disputats J. P. Jacobsens digtning; cf. doktorandens »Svar til de fire opponenter, smst., spec. s. 110-13.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1985).
Freud og Nietzsche. I: Lars-Henrik Schmidt, Jens Erik Kristensen & Jørn Erslev Andersen (red.), Nietzsche-en tragisk filosof. Modtryk, Århus. S. 169-78.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1985).
Af en parasits bekendelser. I: PerHøjholt&PeterSeeberg(red.), Højtlæsning for en flue og andre jobs. Arena, Viborg. S. 132-36. (Bogen er tilegnet Gretchen og Karl Erik Hermann ved deres 70-årsdage august 1984.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1984). Vers un principe de réalité généralisé. Poetica et Analytica. Cahiers de sémiotique [udg. af Institut d'Etudes Romanes, Université d'Aarhus], nr. 1, s. 47-80. (Cf. nr. 123.)
Egebak. N. (1984).
Den maskerede signatur. Gensyn med Højholts metode. I: Iben Holk (red.), Natur/Retur. En bog om Per Højholts forfatterskab. Centrum, Århus. S. 206-13. (Nr. 146.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1983). Et notat til Thorbjørn Laustens 'Radiator'.
North, nr. 12, s. 49-54. (På dansk og engelsk.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1983). Kresten Nordentoft. 12. april 1938 - 31. juli 1982. I: Aarhus Universitet. Årsberetning 1982. S. 15-18. (Cf. NE's mindeord i Nordisk Institut. Årsberetning 1982, 1983, s. 6-7.
Egebak. N. (1983).
Naturen, denne samtalepartner.... I: Iben Holk (red.), Tegnverden. En bog om Inger Christensens forfatterskab. Centrum, Århus. S. 9-16.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1982). Den falliske skrift og Id-skriften. Luftskibet, 11:1, s. 83-87. (Om Henrik Bjelkes Seks råb fra baghovedet.) (Nr. 146.)
Egebak. N. (1982). Selvbiografien som fiktion - og projekt. True [
Tidsskrift for Romansk ved Universitets-Centrene, o: AUC og RUC], nr. 10, s. 51-70, samt diskussion s. 71-76. (Serie om fremmedsprog, 25.) [Nr. 10 er et særnummer om ’selvbiografien’, med bidrag til seminar afholdt i Truc-regiefteråret 1981.] (Nr. 146.)
Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk
Egebak. N. (1981).
Det irrationelles rationalisme. I: Arne Haugen Sørensen. Dyr & damer.Ny Carlsberg Glyptotek, Esbjerg Kunstforening, Bergens Kunstforening, Århus Kunstforening af 1843. S. 40-51. (Udstillingskatalog.) (Nr. 146.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1981).
Jacques Derrida og psykoanalysen. I: Esbern Krause-Jensen (red.), Filosofi, politik og psykoanalyse: Jacques Derrida. GMT, Grenå/Kongerslev. S. 89-104. (Teori og praksis, 9.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1980). [Oversættelse:] Selvportræt. Michel Contat interviewer Jean-Paul Sartre. Vinten, København. 110 s. (Forord af NE s. 5-7; leksikalske stikord s. 105-10.) (Situations, X, 1976, s. 133-226.)
Egebak. N. (1980). Den generaliserede schizofreni og dens iscenesættelse. Chancen, I:4, s. 64-66. (Om Per Højholts Praksis 3: Den fireogtresindstyvende frokost i det grønne.) (Nr. 121.)
Egebak. N. (1980).
Psykoanalyse og videnskabsteori. Fem kapitler af en Freud-læsning. Berlingske Forlag, København. 280 s. (Berlingske Leksikon Bibliotek.) (Indhold: Det psykiske apparat: En teoretisk fiktion. Den første topik, s. 9-81; Det psykiske apparats fantasmatiske struktur, s. 82-147; Nogle videnskabshistoriske og videnskabsteoretiske problemer Mod et generaliseret realitetsprincip: Læsninger i 'Hinsides lystprincippet', s. 184-225 [cf. nr. 135]; Psykoanalyse, tekstteori og tekstanalyse, s. 226-66.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1980). Der findes flere slags utopier. After Hand, Ringkøbing. 112 s. Indhold: Filosofiens nytte, s. 9-23 [foredrag 1971]; En af dette århundredes største franske filosoffer, s. 25-28 [om Maurice Merleau-Pontys Tegn. Udvalgte essays;
Aarhuus Stiftstidende 12.1.1970]; Martin Heidegger og nazismen - en dokumentation, s. 29-34; Hvad skal vi med den moderne litteratur?, s. 37-42 [Information 5.1.1970]; Det forbudte paradis, s. 43-47 [om Pierre Guyotats Eden, eden, eden; Information 24.4.1971]; Maurice Blanchot og den uendelige samtale, s. 49-53 [Information 27.8.1971]; Om præcision - og mangel på samme, s. 55-59 [
Aarhuus Stiftstidende 15.7.1976]; Kunst og proletarisk offentlighed, s. 61-67; 'Kommunikationskløften' og 'det repræsentative demokrati', s. 71-76 [
Information 16.3.1974]; Set fra Sirius, s. 77-85 [om Hubert Beuve-Mérys Onze ans de règne]; Der findes flere slags utopier, s. 89-95; Den nye filosofi og herretænkerne, s. 97-103 [især om André Glucksmann; Information 10.5.1978]; Filosof eller litterat?, s. 105-11 [om Jean-Paul Sartre;
Information 15.11.1979].
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1980).
Skrift, subjekt, fiktion. Arena, Viborg. 151 s. Indhold: Per Højholt, Man sætter sig ikke bare ned og skriver, s. 7-10; Om at tilskrive sig Troens rare Klenodie, s. 13-24 [nr. 89]; Skrift, subjekt, fiktion, s. 25-31 [nr. 93]; Narcissismens skrift og skriveprocessens narcissisme, s. 32-45 [om Henrik Bjelke; 1. del, s. 32-39, om Naivt billede (nr. 94, s. 64-71), 2. del, s. 39-45, om Saturn]; En iscenesættelse af en iscenesættelse af en iscenesættelse..., s. 46-55 [nr. 111]; Den dobbelte indskrift, s. 59-75 [om Schack Staffeldts Rosenmøen]; Miskendelsens mekanismer - om Ibsens 'Gengangere', s. 76-95 [nr. 114]; At tale i tavshedens grænseland - en analyse af Paul la Cours 'Forvisning', s. 96-121 [nr. 110]; Skriftsyndernes forladelse, s. 122-40 [nr. 95]; Den generaliserede schizofreni og dens iscenesættelse, s. 141-48 [nr. 124].
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1979). Un matérialisme sans réserve. Le jeu chez Georges Bataille. Matières. Cahiers desémiotique [udg. af Institut d'Etudes Romanes, Université d'Aarhus], nr. 5, s. 20-39. (På dansk: Nr. 107/109.)
Egebak. N. (1979). Psykoanalyse, tekstteori og tekstanalyse. Nordtext, VIII:5, s. 60-73. (et bearbejdet uddrag af et tidligt arbejdspapir med titlen 'Den dobbelte indskrift' (1975).) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1979). At analysere sagprosa - en model og et eksempel. Meddelelser fra Dansklærerforeningen, s. 246-61. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1979). Ku materialistycznej teorii tekstu. I: Andrzej Lam & Bogdan Owczarek (red.), Marksizm i literaturo znawstwo wspólczesne. Antologia. Panstwowy Instytut Wydawniczy, Warszawa. S. 255-80, 541-42. [Skrevet 1974.]
Egebak. N. (1979). The Semiological Project. I: Jørgen Dines Johansen & Morten Nøjgaard (red.), Danish Semiotics. Munksgaard, Copenhagen. S. 45-56. (Orbis Litterarum, Supplement, 4.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1978). Ulvemanden. Agrippa. Psykiatriske tekster, I:2,1978, s. 70-91. (Om Sigmund Freuds Aus der Geschichte einer infantilen Neurose, 1918.) (Cf. nr. 123.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1978). Gengangere. I: Ulla Strømberg & Jytte Wiingaard (red.), Den levende Ibsen. Analyser af udvalgte Ibsen-forestillinger 1973-78. Borgen, København. S. 27-42. (Især om Det danske Teaters opførelse 1978.) (Nr. 121.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1977). Le concept du travail en général chez Marx. Vers une anthropo-logie matérialiste. Matières. Cahiers desémiotique [udg. af Institut d'Etudes Romanes, Université d'Aarhus], nr. 4, s. 56-108. (På dansk: Nr. 108.)
Egebak. N. (1976). [Oversættelse:] Jacques Derrida, Sprog, materialitet, bevidsthed. To essays om metafysikens lukning. Vinten, København. 152 s. (Exil-Biblioteket, 1.) (Indledning, Fra tegn til supplement, af NE og Svend Erik Larsen s. 5-59 [NE's andel nr. 143, s. 41-60]; bibliografi s. 60-63.) (Forskæl-udsættelse, s. 65-101, med noter s. 102-13, oversat af SEL, Marges de la philosophie, 1972, s. 1-29; Signatur - tildragelse - kontekst, s. 115-48, med noter s. 149-52, oversat af NE, smst., s. 365-93.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1976). Exit Exil. Exil, nr. 31-32, s. 1-2. (Cf. nr. 81.)
Egebak. N. (1976). En iscenesættelse af en iscenesættelse af en iscenesættelse....
Jydsk Kunstavis, nr. 12, s. 5 og 8. (Om Leif Hjernøes Hverdag.) Nr. 121.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1976).
At tale i tavshedens grænseland. I: Per Olsen (red.), Analyser af moderne dansk lyrik. I. Borgen, København. S. 224-44. (Om Paul la Cours Forvisning.) (Nr. 121.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1976).
Tekst og økonomi. Træk af en materialistisk tekstteori. Arena, Viborg. 200 s. (Indhold: Mod et materialistisk bevidsthedsbegreb, s. 9-26; »En materialisme uden forbehold. Spillet hos Georges Bataille, s. 27-49 [nr. 107]; Bogens ophør og skriftens begyndelse, s. 50-77 [nr. 100] ; Skriftens og dødens økonomi, s. 78-107 [nr. 106]; Mimesis og dissemination, s. 108-36 [nr. 105]; Tekstuel produktivitet og generel økonomi, s. 137-95; appendix s. 196-200.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1975). Marx' begreb om arbejde i almenhed- mod en materialistisk antropo-logi.
Exil, nr. 30, s. 90-135. (På fransk: Nr. 113.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1974). En materialisme uden reservationer. Spillet hos Georges Bataille. Exil, nr. 27, s. 81-103. (Nr. 109.) (På fransk: Nr. 120.)
Egebak. N. (1974).
Skriftens og dødens økonomi. Betragtninger over en trilogi af Leif Hjernøe. I: Bodil Bang (red.), Roman/roman? Analyser. Vinten, København. S. 165-92. Også i:
Exil, nr. 26, 1974, s. 32-60. (Om En tid lang, Udtræk. Roman med bilag og Fra tid til anden. Tresporet roman.) (Nr. 109.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1974). Mimesis-problematikken hos Jacques Derrida. I: Nils Lykke Knudsen, Ole Andkjær Olsen & Erik Svejgaard (red.), Subjekt og tekst. Bidrag til semiotikkens teori. GMT, Grenå/Kongerslev. S. 262-82. (
Nordisk Sommeruniversitets skriftserie, 5.) (Cf. Ole Andkjær Olsen, Egebak og Derrida, s. 283-88.) (Nr. 109.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1974). [S.m. Jens Berthelsen, Lis Wedell Horsner, Hans Hyllested, Svend Erik Larsen, Steffen Bøggild Nielsen, Ove Petersen & Erik Svejgaard:]
Fortælleteori. Forudsætning og perspektiv. Arena, Viborg. 556 s. (Med afsnit om Ferdinand de Saussure, Louis Hjelmslev, Claude Lévi-Strauss, Vladimir Propp, Claude Bremond, Tzvetan Todorov og A. J. Greimas.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1974). Højholts metode. Et essay. Schønberg, København. 156s. (Anm.: Keld Zeruneith,
Kritik, nr. 34, 1975, s. 137-44.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1973). [Oversættelse:]
Jacques Rancière, Kritikbegrebet og kritikken af den politiske økonomi fra Parisermanuskripterne til Kapitalen. Modtryk, Århus.159 s. (Til kritikken af den politiske økonomi, 5.) (Indledning af NE s. 7-15; efterskrift af Hans-Jørgen Schanz s. 137-59.) (Louis Althusser, Jacques Rancière & Pierre Macherey, Lire le Capital, 1, 1965, s. 93-210.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1973). [Anmeldelse:] Tegn. Tekst. Betydning. Introduktioner til nyere fransk filosofi. Fest-skrift til Svend Johansen, 1972. Vindrosen, XX:1, s. 96-99.
Egebak. N. (1973). Bogens ophør og skriftens begyndelse.
Meddelelser fra Dansklærerforeningen, s. 156-74.(Foredrag ved Dansklærerforeningens møde med danske forfattere på Tårupgård ved Viborg, februar 1973.) (Heri s. 159-62 om et uddrag af Peter Laugesens ubetitlede 1969-bog og s. 169-73 om Per Højholts ’Intethedens grimasser’.) (Nr. 109.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1973).
L'écriture de Samuel Beckett. Contribution à l'analyse sémiotique de textes littéraires contemporains. Akademisk Forlag, København. 124 s. (Le présent ouvrage, ayant été rédigé en 1968, est à placer dans le cadre de nos recherches en sémiotique, entreprises à l'Ecole Pratique des Hautes Etudes, VI section, à Paris, et cela à partir de 1964 [s. 7].) (Cf. nr. 69, som er en bearbejdet dansk udgave.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972).
Marx-bøgerne i Århus og den fri forskning. I: Aage Jørgensen & Martin Salmonsen (red.), Karl Marx som nordisk litteratur. En skrap bog. 2. forøgede udg. Akademisk Boghandel, Århus 1972. S. 39-40. (Berlingske Tidende 12.9.1972; cf. optryk af NE-læserbreve s. 27, 38, 84 og 95.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). De Levendes Land. I: Mette Winge & Uffe Andreasen (red.), Kritiske tekster, III: Impressionistisk/nykritisk/strukturalistisk. Gyldendal, København. S. 55-69, med noter m.v. s. 75-76. (Nr. 78, s. 71-81.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). Frostsalme for de levende. En semantisk analyse af Ole Sarvigs 'Frostsalme for to eller tre'.
Exil, VI:1, s. 51-76.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). Skriftsyndernes forladelse. Analyse af en modernistisk tekst.
Exil, V:4, s. 45-62. (Om Thorkild Bjørnvigs Klassisk Tema.) (Nr. 121.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). Skriftarbejde og fiktion.
Exil, V:3, s. 60-74. (Heri s. 64-71 om Henrik Bjelkes novelle: Naivt billede.) (Cf. nr. 121.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). Om [Jens Smærup Sørensens] 'At ende som eneboer'. Arena-information, januar 1972; 3 s. (Nr. 121.)
Egebak. N. (1972).
Stedets forurening har fundet sted. Sprogets forurening har fundet sted. Farvernes forurening har fundet sted. Maleri: Poul Pedersen. Tekst: NE. Foto: Karin Munk. Arkiv for Ny Litteratur. Arena, Viborg. 16 s. [Format: 34,5 x 25,5.]
Bibliotek.dkEgebak. N. (1972). [Redaktion:] Aspekter af nyere fransk litteraturkritik. Munksgaard, København. 190 s. (Heri af NE: Forord s. 7-10; 'Tel Quel' og semanalysen, s. 143-79.) (Anm.: Torben Kragh Grodal, Vindrosen, XXI:1, 1973, s. 76-78.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1972). Fra tegnfunktion til tekstfunktion. Introduktion til semiologi. Berlingske Forlag, København. 195 s. (Berlingske Leksikon Bibliotek, 67.) (Om udviklingen i 1960'ernes franske semiologi, repræsenteret ved Roland Barthes, A. J. Greimas og Julia Kristeva.)
Egebak. N. (1971). Om at tilskrive sig Troens rare klenodie. Grundtvig-Studier, s. 90-97. (Om Hil dig, Frelser og Forsoner!) (Nr. 121.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1971). Et notat til en Derrida-oversættelse. Exil, V:2, s. 24-34. (Om Om grammatologi, på dansk ved Lars Bonnevie og Per Aage Brandt.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1971). Vejledning til vejledning. Arena-information, maj, s. 1-2. (Terminologisk forord til artikler om Philippe Sollers' Tal tal tal i uendelig mængde.)
Egebak. N. (1971). Hvad skal vi med den moderne litteratur? Arena-information, marts 1971, s. 1-8.
Egebak. N. (1971). Tom Kristensen og Nietzsche. I: Aage Jørgensen (red.), Lyrikeren Tom Kristensen. Akademisk Boghandel, Aarhus. S. 139-63. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1971). Tom Kristensen. Munksgaard, København. 184 s. (Cf. hertil Lars Arild, Skrifthandling og identitet. Om at læse forfatterskaber, Kritik, nr. 18, 1971, spec. s. 37-46.) (Anm.: Viggo Røder, Vindrosen, XX:1, 1973, s. 82-84; Sven Willner, Nya Argus, LXI, 1972, s. 121-22.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1970). Stavær. Bidrag til folder udgivet af Konstsalongen Samlaren, Stockholm, til Niels Guttorm-sen-udstilling, maj 1970.
Egebak. N. (1970). Kommentar: Om ideologikritik og intolerance. Exil, IV:3, s. 78-80.
Egebak. N. (1970). Replik: Om den teoretiske praxis. Exil, IV:2, s. 78-80.
Egebak. N. (1970). [Redaktør af:] Exil, IV-VIII, 1970-76. (Undertitler: Nordisk tidsskrift for fænomenologisk debat, TV; Tidsskrift for litteratur og semiologi, V-VI; Tidsskrift for tekstteori, VII-VIII.) (Cf. nr. 111a og 139.)
Egebak. N. (1970). Tel Quel. Portræt af 60'ernes franske litteratur. Det danske Bogmarked, CXVI, s. 193-96.Bibliotek.dk
Egebak. N. (1970). De Levendes Land. En fortolkning. Grundtvig-Studier, s. 67-77. (Cf. nr. 78 og 97.)
Egebak. N. (1970). Tolkninger. I: Oluf Bohn (red.), Fra modernisme til ny-marxistisk kritik. Litteraturkritiske holdninger. Schultz, København. S. 64-81. (Om Klaus Rifbjergs Middelaldermorgen og N. F. S. Grundtvigs De Levendes Land, som i bogen tillige tolkes af Jørgen Bang, Flemming Harrits og Finn Stein Larsen; cf. også s. 117-43: Symposium eller åben diskussion omkring tolkningerne.) (Cf. nr. 79 og 97.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1970).
Af 'Beckett palimpsest'. I: Søren Schou (red.), 60'ernes danske kritik. En antologi. Munksgaard, København. S. 238-51. (Introduktion, s. 236-37.) (Nr. 69, s. 151-69.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1970). A propos Samuel Beckett. Vinduet, XXTV:2, s. 149-51. Også i: Jens Schoustrup Thomsen (red.), Virkeligheden der voksede. Litterær kulturdebat i tresserne. Gyldendal, København 1970. S. 225-31.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1970).
Anti-Mimesis. Essay. Arena, Fredensborg. 103 s. (Cf. NE's præsentation, Hvorfor Anti-Mimesis', Arena-information, maj 1970, s. 2-4.) (Cf. hertil John Chr. Jørgensen, i hans: Realisme. 1972. S. 134-37.) (Anm.: Jørgen Bang, Den danske Realskole, LXXII, 1970, s. 930-32.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1969). [Anmeldelse:] Thure Stenström, Existentialismen. Studier i dess idétradition och litterära yttringar, 1966. Orbis Litterarum, XXIV, s. 77-81.
Egebak. N. (1969). De forgyldte laurbær. Kriterium, IV:1, 1969, s. 5-8. (Om Statens Kunstfond.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1969). Samfundspagt - samfundsmagt.
Kriterium, IV:1, s. 24-28.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1969). Beckett sætter spørgsmålstegn.
Arena-information, december 1969. (Aarhuus Stiftstidende 24.10.1969.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1969). Digterne og Danmark.
Verdens Gang, XXIII, 1969, s. 314-16.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1969).
Beckett Palimpsest. Et bidrag til skriftens fænomenologi. En semiologisk analyse. Arena, Fredensborg. 179 s. (I sin oprindelige skikkelse [...] adresseret til l'Ecole Pratique des Hautes Etudes' 6. sektion.) (Cf. nr. 77 og 99.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1968). Caput mortuum. Vindrosen, XV:5, s. 88-92. (Anmeldelse af Samuel Becketts Noveller og Tekster for intet.)
Egebak. N. (1968). 'Lingvistiken kan føre til det værste'. Vindrosen, XV:1, s. 77-81. (Anmeldelse af Sven Holms ’Termush, Atlanterhavskysten’.)
Egebak. N. (1967). [Redaktion:]
Jean-Paul Sartre, Kunstneren og hans samvittighed. Udvalgte essays. På dansk ved Jens Eisenhardt. Gyldendal, København. 184s. (Forord af NEs. 7-11.) (2. opl., 1979.) (Situations, IV, 1964 [udvalg].)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1967). [Artikelserie om strukturalismen, især på grundlag af Michel Foucaults ’Les mots et les choses’.] Politisk Revy, nr. 70, 13.1.1967, s. 12-13, nr. 71, 27.1.1967, s. 7-8, nr. 75, 31.3.1967, s. 14-16, nr. 76,14.4. 1967, s. 9-10, og nr. 79, 26.5.1967, s. 10-11. (Cf. til nr. 70-71: Peter Madsen i nr. 72, s. 12, og Benito Scocozza & Ole Wever Nielsen i nr. 73, s. 8.)
Egebak. N. (1967). Strukturalisme og fænomenologi.
Dansk Musiktidsskrift, XLII, s. 150-51.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1967). Strukturalismen på skillevejen.
Kriterium, 11:4, s. 9-13.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1967). Sartres filosofiske dilemma. Exil, II, 1966-67, 37-45. (Hertil debat mellem Peter Kemp og NE s. 105-11.) (Nr. 57.)
Bibliotek.dkEgebak. N. (1967). På vej mod en poetisk logik. Nuancer, 11:1, s. 1-5. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1967). L'itinéraire de Jean-Paul Sartre. De la psychanalyse existentielle à la méthode progressive-régressive. Revue Romane, II, s. 28-37.
Egebak. N. (1967). Indskrifter. Essays om fænomenologi og æstetik. Arena, Fredensborg. 244 s. (Indhold: Forord, s. 9-15; Introduktion: I anledning af en kulturdebat, s. 17-34 [Det passive og det skabende, s. 19-34]; I: Filosofisk, s. 35-122 [Indledning, s. 37-38; Sartres humanisme, s. 39-50; Sartres filosofiske dilemma, s. 51-67 (nr. 60); Eksistentialisme og dialektisk materialisme, s. 68-82; Jean-Paul Sartre - nobelprisvinder, s. 82-92; Maurice Merleau-Ponty, s. 92-111; Filosofiens forvandling, s. 112-22]; II: Æstetisk, s. 123-224 [Indledning, s. 125-28; Den franske ny-kritik, s. 128-37; Maurice Blanchots æstetik, s. 137-48; Roland Barthes og semiologien, s. 148-75 (nr. 54); Kritikens funktion og dens vilkår, s. 175-84; Jeg skriver - altså er jeg, s. 184-97; 'Kun skriften er tilbage', s. 197-208; Carl Th. Dreyers filmstil og virkelighedsopfattelse - en fænomenologisk analyse, s. 208-24 (nr. 53)]; I stedet for en konklusion..., s. 225-41; Bibliografi over omtalte bøger og tidsskriftartikler, s. 241-44.) (Cf. NE's præsentation, Arena-information, juli 1967, s. 1-4.) (Anm.: Bjarne Westring-Christensen, Vindrosen, XV:1, 1968, s. 90-94.)
Egebak. N. (1966). Selvet som problem. Vindrosen, XIII:6, 1966, s. 84-87. (Anmeldelse af Valentin Filskovs ’Den vantro Thomas’ og ’Om at blive til’.)
Egebak. N. (1966). Sartre og den menneskelige frihed. Exil, 1, 1965-66, s. 14-17. Bibliotek.dk
Egebak. N. (1965). Roland Barthes og semiologien. Vindrosen, XII:5, s. 30-36. (Nr. 57.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1965). Carl Th. Dreyers filmstil og virkelighedsopfattelse. Vinduet, XIX, 1965, s. 232-40. (Nr. 57.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1964). [Oversættelse og redaktion:] Jean-Paul Sartre, Situationer. Udvalgte essays. Gyldendal, København. 202 s. (Forord af NE s. 7-11, noter s. 192-202.) (2. opl., 1966.) (Situations, I-III, 1947-49 [udvalg].) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1964). Spejlinger. Vindrosen, XI:2, s. 72-74. (Anmeldelse af Sven Holms ’Nedstyrtningen’.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1964). Strukturalisme og ideologi. Introduktion til Roland Barthes.
Vinduet, XVIII, s. 266-71.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1964). Det passive og det skabende menneske. Louisiana Revy, IV:4, s. 28-29,37. (Bidrag til enqueten ’Nye synspunkter i kulturdebatten’.)
Egebak. N. (1964).
Spejlinger. Små kritiske epistler. Arena, Fredensborg. 184 s. (Avisartikler og -anmeldelser, 59 ialt.) (Cf. Hans Hertel, ’Kritikeren som grøftegraver’, i hans: Litteraturens vaneforbrydere. Kritikere, forlæggere og lystlæsere gennem 150 år. Nørhaven, Viborg 1990. S. 109-11.)
Bibliotek.dkEgebak. N. (1963). [Oversættelse:] Jean-Paul Sartre, Kvalme. Gyldendal, København. 209 s. (5. opl., 1973; 2. udg., 1984.) (La Nausée, 1938.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1963). [Oversættelse:] Eugène Ionesco, Fotografiet af obersten. Noveller. Arena, Fredensborg. 191 s. (La Photo du colonel, 1962.) Bibliotek.dk
Egebak. N. (1963). Før sproget - et forsøg på en læsning af Marguerite Duras' romaner. Vindrosen, X, s. 338-40.
Egebak. N. (1963). Om at tænke eksistensen. Vindrosen, X, s. 334-36. (Anmeldelse af Valentin Filskovs ’Lazarus’ og ’Hades’.)
Egebak. N. (1963). Flere slags prosa. Vindrosen, X, s. 156-58. (Om bøger af Anton Kjædegaard, Leif Ahm, Christian Kampmann, Christa Karlsson og Jørgen E. Petersen.)
Egebak. N. (1963). Franske bøger i dansk oversættelse - en hastig oversigt over nogle af årets franske romaner.
Perspektiv, XI:4, s. 55-59.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1963). Michel Butor: Valget. I: Tage Skou-Hansen (red.), Den moderne roman. Fremad, København. S. 219-38, noter s. 256-58. (Danmarks Radios Grundbøger.)
Egebak. N. (1963). Den skabende bevidsthed. Studier i den moderne roman. Arena, Fredensborg. 154 s. (Indhold: Forord, s. 9-10; Litteraturens skandale. Et forsøg i den nye romans æstetik, s. 13-41; Roman og eksperiment, s. 43-56; At leve med sine mikrober, s. 59-65 [om Jean Douassot]; Destruktionen og gentagelsen - tidsoplevelsen i Claude Simons romaner, s. 67-80 [nr. 38]; Tidens anvendelse i Michel Butor's forfatterskab, s. 81-102; Ord og billede - om film og romankunst, s. 103-14; Litterær film - og filmisk litteratur, s. 115-21; Tradition og konvention. Randbemærkninger til en løbende diskussion, s. 125-42; Romanen er død-romanen leve, s. 143-54.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1962). Destruktionen og gentagelsen - tidsoplevelsen i Claude Simons romaner.
Vindrosen, IX, s. 368-77. (Nr. 39.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1962). Før teatersæsonen. Verdens Gang, XVI, s. 124-27.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1961). Nye franske bøger. Vindrosen, VIII, s. 549-52.
Egebak. N. (1961). Den nye bølge. Verdens Gang, XV, s. 110-13. (Om fransk filmproduktion 1958-60.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1960). [Oversættelse:]
Nathalie Sarraute, Planetarium. Gyldendal, København. 206 s. (Le Planétarium, 1959.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1960). Nye franske bøger. Vindrosen, VII, s. 591-94. [Usigneret.]
Egebak. N. (1960). To ned og en hel del in mente. Betragtninger over efterårets danske litteratur. Verdens Gang, XIV, s. 314-19.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1960). Bort fra selskabslegen. Verdens Gang, XIV, s. 117-19. (Anmeldelse af Shelagh Dela-neys ’En duft af honning’ og Eugène Ionescos ’Jacques eller Underkastelsen’ på hhv. Alléscenen og Studenterscenen.)
Egebak. N. (1960). Opgør med absurditeten. Modernismen hos Alain Robbe-Grillet og Michel Butor.
Dansk Udsyn, XL, s. 129-41. (Cf. nr. 27, s. 93-109.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1960).
Eumeniderne. Arena, Fredensborg. 129 s. (Omslagsundertitel: Betragtninger over modernisme.) (Indhold: Forord, s. 7-10; Hvorfor er den moderne litteratur sådan?, s. 11-15; Det surrealistiske eventyr, s. 17-24; André Malraux's kamp med englen s. 24-30; Sartres veje til friheden, s. 31-37; Sisyfos' forvandling, s. 37-50 [om Albert Camus; nr. 19]; På sporet af en ny roman, s. 51-70; Det magiske teater, s. 71-86 [især om Eugène Ionesco]; Jean Cayrol og koncentrationslejrens univers, s. 87-92; Alain Robbe-Grillet og opgøret med det absurde, s. 93-102; Michel Butor og den mytiske roman, s. 103-10; Mennesket under lup, s. 110-16 [om Nathalie Sarraute]; En stemme, der taler og taler..., s. 117-23 [om Samuel Beckett]; Eumeniderne, s. 125-29.) (2. udg., Steen Hasselbalchs Forlag, København 1964; 171 s. ; forordet s. 7-10 præciserer, at 2. udg. kun i detaljer afviger fra 1. udg.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). [Oversættelse:] Nathalie Sarraute, Tropismer. Gyldendal, København. 75 s. (2. udg., 1968.) (Tropismes, 2. udg., 1957.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). På sporet af en ny roman. Perspektiv, VI:6, s. 48-51.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). Et menneskesinds søgen efter sig selv.
Verdens Gang, XIII, s. 211-13. (Om Jean Douassot, tildelt Prix de Mai for romanen ’La Gana’.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). Showbusiness eller teaterkunst? Verdens Gang, XIII, s. 240-43. (Bl.a. om Det kgl. Teaters opførelse af John Osbornes ’Tribunehelten’.)
Egebak. N. (1959). Hvorfor er den moderne litteratur sådan?
Verdens Gang, XIII, s. 80-85.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). Den bevidste oprigtighed. En kritisk vurdering af den nyeste danske litteratur.
Verdens Gang, XIII, s. 8-13.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). Tendenser i fransk roman. Vindrosen, VI, s. 508-12.
Egebak. N. (1959). Sisyfos' forvandling. Nogle hovedlinjer i Albert Camus' forfatterskab.
Dansk Udsyn, XXXIX, s. 272-81. (Nr. 27.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1959). Romanens paradox. Et par hovedtræk i moderne fransk romankunst.
Dansk Udsyn, XXXIX, s. 178-90.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1958). Portræt af en vred ung mand.
Verdens Gang, XII, s. 207-10. (Om John Osborne.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1958). Jeronimus' forvandlinger. Velfærd og vreden i en quiztid. Verdens Gang, XII, s. 183-86. (Om Hans Jørgen Lembourn m.fl.'s bidrag til kulturdebatten.)
Egebak. N. (1958). Teaterdød eller teaterfornyelse.
Verdens Gang, XII, s. 136-39.
Bibliotek.d
Egebak. N. (1958). Det magiske teater.
Verdens Gang, XII, s. 120-24. (Om Eugène Ionesco og eksperimenterende fransk teater.)
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1958). Dialog om meningsløsheden. Nogle betragtninger over nobelpristageren Albert Camus' forfatterskab.
Verdens Gang, XII, s. 1-6.
Bibliotek.d
Egebak. N. (1957). På sporet af virkeligheden. Verdens Gang, XI, s. 300-03. (Om bøger af Franz Berliner, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen.)
Egebak. N. (1957). To kritikere ser på amerikansk litteratur. Verdens Gang, XI, s. 250-54. (Om Elsa Gress' Nye strejftog og John McCormicks ’Catastrophe and Imagination’.)
Egebak. N. (1957). Foran teatersæsonen.
Verdens Gang, XI, s. 183-86.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1957). Litteraturforskning og revolutionær praksis. Verdens Gang, XI, s. 82-86. (Om Lucien Goldmanns ’Le Dieu caché’.)
Egebak. N. (1957). Om at gøre litterært regnskab.
Verdens Gang, XI, s. 27-29. (Om litteraturkritiske værker af Pierre de Boisdeffre og R. M. Albérès.)
Bibliotek.d
Egebak. N. (1955). Litteratur og fællesskab.
Verdens Gang, DC, s. 306-10. (Om amerikansk litteratur, især personalisterne Nelson Algren, Ralph Ellison og Saul Bellow.)
Bibliotek.d
Egebak. N. (1955). De nye systemer [Cinema Scope, Vista Vision, etc.] og filmkunsten.
Verdens Gang, IX, s. 172-75.
Bibliotek.dk
Egebak. N. (1955). Randbemærkninger til en aktuel diskussion [mellem Ilja Ehrenburg og Konstantin Simo-nov]. Verdens Gang, IX, s. 7-10.
Egebak. N. (1954). Finn Methling - experimentator par excellence.
Verdens Gang, VIII, s. 178-81. (Bl.a. om filmen ’Himlen er blå’.)
Bibliotek.d
Egebak. N. (1954). Eroto-mystiker og aktivist.
Verdens Gang, VIII, s. 60-62. (Om Hans Jørgen Lembourn.)
Bibliotek.d
Egebak. N. (1954). Partipolitiken og det etiske engagement.
Dialog, IV:3, s. 19-21. (Hertil debatindlæg: Georgjedde, smst, s. 22-24; NE, IV:5, s. 24-28; Georgjedde, s. 28-29; NE, IV:7, s. 27-29; Georgjedde, s. 29.) (Diskussionen foranlediget af Lukács-indlægget i 1953-årgangen.)
Bibliotek.d
Egebak. N. (1953). Professor på afveje.
Dialog, III:4, s. 28-30. (Om Georg Lukács' artikel ’Sund og syg kunst, smst., III:3, 1953, s. 29-31.)
Bibliotek.d
Information Tirsdag den 21. januar 1997 Anmeldelse af Henrik Stampe Lund
Niels Egebak. (1996). Prærogativer, redigeret af Lise Wedell Pape, 198 sider, Aarhus Universitetsforlag.
Niels Egebak skriver om sprogets intime forbindelse med den levende krop og den store virkelighed.
Kropssprog
Sproget er et af de steder, hvor bevidstheden bogstavelig talt møder kroppen. I talen og skriften udfører munden og hånden ordrer fra hovedet. Men det menneskelige intellekt er selv en afhængig størrelse, hvor f.eks. rørelser i kroppen kommer til orde. På den måde taler bevidstheden og kroppen hele tiden gennem hinanden, og i uheldige tilfælde også ved siden af eller i munden på hinanden.
Den gammelkendte vekselvirkning mellem sprog og krop er udgangspunkt for megen moderne kunstteori, der først og fremmest står i gæld til den såkaldte fænomenologi, hvis grundlægger var den tyske filosof Edmund Husserl.
En række fænomenologisk inspirerede franske tænkere såsom Maurice Merleau-Ponty, Jean-Paul Sartre, Roland Barthes, Georges Bataille og Maurice Blanchot har, deres indbyrdes forskellighed ufortalt, interesseret sig for forholdet mellem kroppen og menneskets symbolske aktivitet.
Digt og krop
En af de danske litteraturforskere, der har bidraget til at introducere denne franske diskussion under hjemlige himmelstrøg, er Niels Egebak. I essaysamlingen Prærogativer er samlet bidrag fra 1966 – 1996, der udgør brikker til en fænomenologisk litteraturvidenskab.
Modsat hvad titlen lader formode, er Prærogativer ikke nogen svær bog. Niels Egebak er ikke en skribent, der for enhver pris holder sig til hovedsagen. Ikke sjældent garneres pointerne med anekdoter, associationer eller personlige oplevelser. Hvilket til gengæld medfører en del forskydninger på kryds og tværs.
Essayene er en række forundersøgelser og indledende afklaringer. Ikke definitive svar, men en opstilling af teoretiske problemer. De kan derfor ingenlunde karakteriseres som egentlige forskningsbidrag, og der er til tider så som så med bestemmelsen af de anvendte kategorier, f.eks. begrebet dekonstruktion.
Bogens mest spændende afsnit er dem, der i konkrete tekstanalyser oversætter teori til praksis. Særligt udlægningen af lyrikerne Inger Christensen og Søren Ulrik Thomsen viser, hvor relevant og frugtbar Niels Egebaks brede fænomenologiske tilgang er. En tilgang der hjælpes på vej af, at de to lyrikere vedkender sig en organisk digtforståelse, hvor sproget er indskrevet i kroppen, der igen er indskrevet i kosmos.
Sprog og natur
Prærogativer giver et spraglet billede af sprogets finurligheder og dets intime forbindelser med den levende krop, men den fænomenologiske sprogopfattelse transformeres ikke til en egentlig fænomenologisk æstetik.
Bogen vidner om et livslangt pluralistisk forsøg på at samle brikker til en materialistisk funderet tekst- og sprogteori. Læseren efterlades med indtrykket af et levende intellektuelt gemyt, der udogmatisk tager livtag med sin tids teoretiske eksistentielle og politiske udfordringer.
Samtidig giver bogen et historisk indblik i, hvad der har optaget sindene i den franske og danske universitetsverden, også de bagvedliggende dramaer.
Men også i mere direkte forstand er Prærogativer en rapport fra tidens brønd. Med indignation erindrer Niels Egebak sit ophold i Paris politiets brutale fremfærd under studenter- og arbejderdemonstrationerne i 1968. Volden bliver nærmest symbolsk kontrast til bogens teoretiske sprogopfattelse, som Niels Egebak et sted formulerer med hjælp fra Inger Christensen: Sproget er en ”direkte forlængelse af naturens skabende kræfter og samtidig et brud med naturen, og digtningen (…), det spil, vi spiller med verden, der spiller sit eget spil med os”.
