Heidegger, Martin

Heidegger

Martin Heidegger var tysk filosof og "elev" af Edmund Husserl, grundlæggeren af fænomenologien, men tager på centrale områder afstand fra og videreudvikler Husserls transcendentale fænomenologi. Heidegger har haft stor betydning for den eksistentiel-fænomenologiske tænkning, som han indvarslede med hovedværket Væren og Tid (1927), som i år 2007 blev oversat til dansk. Det er bl.a. hans forsøg på at fæstne forståelsen af mennesket i menneskets umiddelbare gøren og forstående åbenhed for verden, som har spillet en central rolle i den eksistentielle fænomenologi: heideggersk kaldet væren-i-verden. Herved flytter Heidegger nemlig fokusset væk fra den subjektive/første persons bevidsthed, som Husserl og den transcendentale fænomenologi tager udgangspunkt i, og herved peger Heidegger på den større baggrund af anonym og meningsfuld erfaring, som mennesket først og fremmest må forstås i lyset af. Et andet centralt bidrag er Heideggers naturlige forening af fænomenologi og hermeneutik, idet han kun forstår fænomenologi mulig som hermeneutik. Efter Heidegger kan man derfor med fænomenologi implicit også mene hermeneutik, hvilket står i modsætning til Husserls afvisning af hermeneutikken inden for den transcendental-fænomenologiske tradition.
 
På dansk findes der to mindre tekster af Heidegger med digital adgang, nemlig Hvad betyder tænkning? (1988, Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk) og Sproget (1997, Bestil gratis e-kopi > Bibliotek.dk).
 
Af nævneværdige fænomenologiske introduktioner til Heidegger er bl.a. Rendtorffs Fænomenologien og dens betydning (2004). Generelle introduktioner til hele Heideggers arbejde er Lübckes Heidegger: Filosofi som radikal spørgen (1982) og Safranskis biografi, En mester fra Tyskland - Heidegger og hans tid (1998). En kort indføring til de centrale tanker i Heideggers Væren og Tid findes i Jepser Golls Heidegger og metafysikken (1991). Se emnesiden Filosofi for en kort introduktion til denne tekst.  Niels Egebak diskuterer desuden Heideggers bidrag til fænomenologien og forholdet til nazismen i et kapitel i bogen Der findes flere slags utopier (1980, pp. 29-34). Af engelske introduktioner bør Dreyfus's (1991) Being-in-the-World: A Commentary on Heidegger's Being and Time nævnes.
 
I forbindelse med den danske oversættelse af Heideggers Sein und Zeit (Væren og Tid, 2007), havde Thomas Schwarz Wentzer en diskussion af værket i P1 Eksistens.
En forelæsning af Søren Gosvig Olesen om de centrale § 6-7 i Martin Heideggers Væren & Tid er desuden tilgængelige på Youtube.
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/heidegger

 
  

Referenceliste

 
Danske oversættelser af Heideggers værker

Heidegger, M. (2012). Hvad vil tænkning sige?, Århus: Klim. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (2008). Sprog og hjemstavn. Skive, Forlager Wunderbuch. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (1927/2007). Sein und Zeit. Tübingen: Max Niemeyers Verlag 1927. Dansk oversættelse: Væren og Tid. Forlaget Klim 2007. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (2007). Markvejen. København, i kommission hos Arena. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (2004). Et brev om 'humanismen'. Informations Forlag. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (2003). Kunstværkets oprindelse. Gyldendal. Bibliotek.dk

Heidegger, M. (1997). Sproget. Slagmark, 25, (pp. 75-92). Bestil Gratis Kopi > Bibliotek.dk

Heidegger, M. (1988). Hvad betyder tænkning? Slagmark, 12, (pp. 5-14). Bestil Gratis Kopi > Bibliotek.dk

 
Danske og engelske introduktioner til Heideggers tænkning

King, M. (2001) A guide to heidegger's Being and Time. State University of New York Press.

Safranski, R. (1998). En mester fra Tyskland - Heidegger og hans tid. Gyldendal. Bibliotek.dk

Dreyfus, H.L. (1991). Being-in-the-World: A Commentary on Heidegger's Being and Time, Division I. Cambridge (Mass): The MIT Press.

Egebak. N. (1980). Der findes flere slags utopier. After Hand, Ringkøbing.

Goll, J. (1991). Heidegger og metafysikken. In: S. G. Olesen (ed.), At læse Heidegger (pp. 13-28) Modtryk. Bibliotek.dk

Lübcke, P. (1982). Heidegger: Filosofi som radikal spørgen. In: P. Lübcke (Ed.), Vor tids  filosofi. Engagement og forståelse. (pp. 118-153). Bibliotek.dk

Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.),   Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. ed., pp.  277-309. Roskilde Universitetsforlag. Bibliotek.dk

Richardson, W. J. (1974). Heidegger : through phenomenology to thought. 3. udgave. Hague: Martinus Nijhoff. Bibliotek.dk