Videnskabsteori

Fra et eksistentiel-fænomenologisk perspektiv betragtes den levede erfaring som selve grundlaget for videnskaben, og dermed som mere grundlæggende end den viden, vi sprogligt eller via tekniske undersøgelsesmetoder kan frembringe. Herved afviser fænomenologien ikke et naturvidenskabeligt perspektiv, men søger blot at bringe det ned på jorden. Videnskabelighed og sandhed forstås således altid i lyset af en grundlæggende ontologisk (metafysisk) og epistemologisk analyse af menneskets væren-i-verden. Nerheim (1995) og Thornquist (2006) er begge et eksempel på en indføring i den medicinske og sundhedsfaglige (naturvidenskabelige) videnskab generelt, men med en fyldig argumentation for nødvendigheden af at forstå også denne (natur)videnskab som underordnet ’kommunikation og forståelse’, hvad hermeneutikken og fænomenologien if. Nerheim bedst har øje for. Hvor Nerheim (1995) er en grundlæggende og fyldig analyse, så fremstår Thornquist (2006) som en velstruktureret videnskabsteoretisk grundbog, der dermed er mere tilgængelig. Thornquist (2006) giver desuden fyldige introduktioner til fænomenologiens og hermeneutikkens forskellige hovedeksponenter som Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty og Gadamer. For mere om forholdet mellem fænomenologi og hermeneutik, se emnesiden Filosofi.
 
I Fænomenologien og dens betydning giver Jacob Rendtorff (2004) en bred og præcis indføring til den fænomenologiske tradition inden for human- og samfundsvidenskabernes videnskabsteori. Rendtorff (2004) trækker særligt på Husserl, Heidegger, Sartre og Merleau-Pontys arbejde i forhold til at gøre op med, og formulere et alternativ til, dualistiske og positivistiske positioner. I den forbindelse udgør livsverdensbegrebet et centralt og gennemgående tema, hvad Rendtorff uddyber i artiklen Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesi (2006).
 
Ole Fogh Kirkeby giver i Verden, ord og Tanke : Sprogfilosofi og fænomenologi (1994) en indføring i human- og samfundsvidenskabelige diskussioner på et overvejende fænomenologisk grundlag. Et mere humanvidenskabeligt fokuseret videnskabsteoretisk perspektiv finder man hos Hersch (2003). I From philosophy to psychotherapy. A phenomenological model for psychology, psychiatry and psychoanalysis giver Hersch (2003) et grundigt bud på en grundlagsteori for både psykologien og psykiatrien og for terapeutisk praksis.
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/videnskabsteori
 

Sidens ansvarlige redaktør: Jacob Dahl Rendtorff
 
 

Referenceliste

Hersch, E. L. (2003). From philosophy to psychotherapy. A phenomenological model for psychology, psychiatry
         and psychoanalysis
. Toronto: University of Toronto Press. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Kirkeby, O. F. (1994) Verden, ord og tanke. Sprogfilosofi og fænomenologi. København: Handelshøjskolens Forlag
Nerheim, H. (1995). Vitenskap og kommunikasjon. Paradigmer, modeller og kommunikative strategier
         i helsefagenes vitenskapsteori. Oslo: Universitetsforlaget Oslo. Bibliotek.dk
Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.),  
         Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. ed., pp. 
         277-309. Roskilde Universitetsforlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Rendtorff, J. D. (2006). Gaston Bachelard & naturvidenskabens poesiGjallerhorn: Tidsskrift for 
         professionsuddannelser
, 4, pp. 26-32.
Thornquist, E. (2006). Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene
         (oversat af Ulla Nielsby). Gads Forlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk